Gratis gravering

I feltet til gravering kan du tilføje den tekst, du ønsker at få indgraveret indvendigt i din ring. Hvis du bestiller et sæt forlovelses- eller vielsesringe, kan du skrive den samme gravering i begge ringe. Når du har skrevet graveringsteksten og lagt smykket i kurven, vil du kunne se graveringsteksten på din ordrebekræftelse og i de e-mails, du modtager fra os. Du skal ikke bekymre dig om ekstra omkostninger, da det altid er gratis at få en gravering indvendigt i din ring, når du bestiller online.

Når graveringen er i 1 stk. ring

Du kan skrive op til 28 bogstaver i feltet for gravering, og det er typisk sædvanligt at skrive en personlig besked eller dato på denne måde: "JEG ELSKER DIG 7-11-2028".

Når graveringen er i et sæt vielses- eller forlovelsesringe

I feltet til gravering kan du skrive op til 28 bogstaver i hver af de to ringe i et sæt vielsesringe eller forlovelsesringe. Det betyder, at du kan få indgraveret både dit og din partners navn og datoer i hver sin ring. For at sikre, at graveringen bliver placeret korrekt i hver ring, skal du skrive kvindens navn og dato først, efterfulgt af mandens navn og dato. Graveringen i et sæt ringe vil typisk blive skrevet på denne måde: "EVA 24-12-2028 ADAM 24-12-2028".

Generelt vedr. graveringer

Graveringen af dine smykker sker på en maskine og udføres altid med BLOKBOGSTAVER. Graveringerne er meget dybe og vil ikke kunne slides væk med tiden. Når din ring er blevet graveret, sørger vi for at slibe og polere den indvendigt, så du ikke vil opleve ubehag på din finger fra graveringen.

Nogle gange ønsker kunderne at tilføje et hjerte eller andre symboler før eller efter navn og dato i forlovelses- eller vielsesringe. Dette kan også lade sig gøre. Du kan blot skrive i beskedfeltet under tjek-ud, at du ønsker et hjerte eller andre symboler i din gravering.

Hvis du ved et uheld skulle have tastet forkert i din gravering, kan du altid kontakte os med dit ordrenummer og din rettelse, så vil vi sørge for at rette det for dig.

Og husk altid, er du i tvivl om noget, så mail eller ring endeligt til os.
Tlf: 96 17 02 02 (10-16) eller mail til os info@janjsmykker.dk