Maja Lynge
Guldsmed Maja Lynge skaber formfulde håndlavede smykker med stor kærlighed til guldsmedehåndværket
Læs Mere.
Jeg er stædighed.
Jeg blev en del af teamet hos Jan Jørgensen i 2019, da jeg begyndte som elev. På det tidspunkt lå guldsmedeværkstedet i Aabybro, og efter flere vedholdende besøg med sin ansøgning bragte min stædighed mig endeligt mulighed for at komme i praktik – og derfra tog min rejse ind i det forunderlige guldsmedehåndværk hos Jan Jørgensen for alvor fart.
Se smykker med mit fingeraftryk

Drømmen opstår.
Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle blive guldsmed. Jeg har altid spillet meget håndbold og tilbragte også mine gymnasieår på sports college i Ikast. Da mine venner begyndte at tale om fremtidsplaner og studievalg, stod jeg tilbage med et stort spørgsmålstegn. Jeg var skoletræt, uden en fast retning eller klare drømme.
– så jeg gjorde, som mange andre unge sikkert har gjort: jeg tastede “hvad kan jeg blive?” i Google. Efter mange timers søgen dukkede guldsmed op, og jeg mærkede med det samme en særlig fascination. Kort tid efter var ansøgningen sendt – og et nyt kapitel begyndte.

Læretiden hos Jan Jørgensen.
Min læretid hos Jan Jørgensen har budt på lidt af hvert. Det hele begyndte med flytningen af det næsten hemmelige guldsmedeværksted som lå på 1 sal, over en guldsmedeforretning i Aabybro. Guldsmedeværkstedet blev flyttet ned i midt i butikken – tættere på kunderne og hverdagen i butikslivet. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var den helt rigtige kombination for mig. Jeg elsker balancen mellem det udadvendte møde med kunderne og den fordybede ro i guldsmedeværkstedets lille boble.
Efter at vi alle havde øvet os i at udføre guldsmedehåndværket i det åbne butiksmiljø i Aabybro, gik turen videre til den endelige destination, for et helt nyt og helt åbent guldsmedeværksted, nemlig i turistbyen Blokhus – et sted, der betyder noget helt særligt for mig. Jeg har kommet her hele mit liv, og byen giver mig en ro og tryghed, som jeg synes, vi som team hos Jan Jørgensen har formået at føre videre i butikken og ud i vores kreative håndværk.

Smykker med historie
Det åbne værksted i Blokhus har åbnet dørene for mange nye gæster, som med nysgerrighed og interesse har vist stor værdsættelse for det håndværksmæssige arbejde bag smykkerne. Mange kommer ind med deres gamle smykker – hver især med en vidunderlig historie. For smykker er ikke bare smykker; de rummer minder, følelser og øjeblikke. Ofte er de skabt og givet i forbindelse med livets store begivenheder – dåb, konfirmation, milepæle, forlovelse og vielse.
Guld og diamanter bevarer både deres værdi og skønhed gennem tiden, og netop derfor går de ofte i arv. Det er her, min store passion opstår – i at arbejde med historierne og give det gamle guld nyt liv, så det får plads i en ny fortælling.
Historien er også et skønt grundvilkår, som altid er med i alle mine smykker, bla. andet fordi vi hos Jan Jørgensen udelukkende anvender genanvendt guld til nye smykker. Måske har det genanvendte guld engang været båret af Harald Blåtand, Kleopatra eller Mona Lisa, det har i hvertilfælde været elsket der hvor det var engang, og jeg vil elske at skabe noget til dig, så du kan bringe historen videre.

Bæredygtighed er en historie i sig selv
Historien er også et skønt grundvilkår, som altid er med i alle mine smykker, bla. andet fordi vi hos Jan Jørgensen udelukkende anvender genanvendt guld til nye smykker. Måske har det genanvendte guld engang været båret af Harald Blåtand, Kleopatra eller Mona Lisa?
Det genanvendte guld er lige så rent og værdifuldt som nyt guld. Og det har med sikkerhed været elsket der hvor det sidst indgik i et smykke.Jeg vil elske at skabe noget til dig af det historiske guld, så du kan bringe historen videre.

Jeg er nok lidt som en billedhugger
En billedhugger starter med en stor sten, og ud af den kommer figuren, i processen er der er ikke plads til fejl, et forkert hug og figuren vil mangle næsen.
Men jeg er en heldig "billedhugger" for som jeg arbejder med forberedelserne til et smykke, så har jeg muligheden for at tilføje materiale, hvis jeg ombestemmer mig eller "hugger næsen af"
Jeg kan godt lide at have materialerne helt i fingrene og forme dem, og det gør det bare mere spændende når man også kan se spor af hvordan jeg har fået frembragt en form. Det bliver ofte formfuldt og også lidt rustikt, når jeg har haft fingrene i designet af et nyt smykke.
Se smykker med mit fingeraftryk

