Få jeres personlige smykker eller vielsesringe.
Jeres smykker eller vielsesringe er jeres livslange ledsagere, der bliver en del af jeres fælles eventyr. Ligesom jeres ægteskab fortjener de den bedste start på rejsen. Start eventyret hos Jan Jørgensen ved at designe jeres unikke smykker eller vielsesringe.
Drømmer I om unikke vielsesringe eller smykker?
Hos Jan Jørgensen har vi en lang tradition for at omdanne drømme til virkelighed. Vi er stolte af vores dygtige team af guldsmede, som er klar til at forme jeres unikke smykker eller vielsesringe. Vi kombinerer ædelt guldsmedehåndværk med kreative forslag, og anstrenger os for at det endelige design er fuldstændig i tråd med jeres ønsker, før et endeligt køb. Vi hjælper jer gennem hele processen, hvad enten det er online eller i vores stemningsfulde åbne værksted i Blokhus.
Før vi fremstiller de endelige smykker, vil I modtage prøveeksemplarer, som I kan se, prøve og røre ved. Når vi er enige om designet og prisen, begynder vi at fremstille jeres helt personlige vielseesringe eller smykker.
Designprocessen kan enten være fuldt ud online, eller kombineret med besøg i vores værksted. Det tager typisk 6-8 uger fra den første kontakt til vi kan levere jeres drømmevielsesringe eller unikke smykker. Vi fremstiller kun smykker i ædle metaller og ægte stene, og derfor starter prisen for jeres unikke vielsesringe eller unikke smykkedrømme også typisk fra 15.000,- afhængig af jeres endelige valg af materialer.
Design, hvor alt foregår online.
Vores kalender er altid fuld med specialprojekter, og for at sikre, at vi kan reservere tid til at hjælpe jer, beder vi om et depositum på kr. 1.495,-. Dette depositum garanterer jer en designproces hos os. Hvis I ender med at bestille det endelige design, fratrækker vi depositummet fra den samlede betaling. Det er altid en god start, hvis I allerede har fundet nogle billeder og links til stilarter og designs, der indeholder de karaktertræk, I ønsker, før I betaler depositummet og reserverer vores tid.
Når vi sammen har en klar idé om den ønskede stil og karakter, kan vi udvælge den guldsmed i vores team, der vil kunne hjælpe jer bedst.
Det første trin for den guldsmed, der er udvalgt til jer, vil være at afklare det endelige valg af materialer, størrelser, forventet vægt og eventuelle diamanttyper. På denne måde kan vi sammen få en klar forståelse af, hvad den endelige pris vil være, og om det stemmer overens med jeres forventninger før vi går videre.
Nu har vi passeret denne vigtigste milepæl og afgjort om vi skal fortsætte. Hvis vi beslutter at stoppe her, refunderer vi selvfølgelig jeres fulde depositum og giver nogle gode råd om, hvor og hvordan I kan fortsætte processen. Læs mere om de typiske trin i designprocessen.
Den praktiske online proces Book med depositum her
Design på vores værksted i Blokhus.
Et besøg i vores åbne værksted i Blokhus, beliggende ved kanten af Vesterhavet, er i sig selv en unik oplevelse. Hvis I bor i nærheden, kan det være en skøn udflugt at starte designprocessen hos os. Lad jer inspirere af de mange vielsesringdesigns vi har i værkstedet, og slut dagen af med en tur ved havet, eller et besøg på en af de lokale restauranter.
For jer der bor længere væk, eller bare ønsker at få en romantisk get-away ud af det, har vi et helt særligt tilbud. Vi kan tilbyde jer et gratis ophold på det charmerende Strandhotel, der ligger lige ved siden af vores værksted.
Det altid en god ide, at I har fundet billeder eller links til stilarter og designs, som har de karaktertræk I ønsker, før I besøger os, og hvor I også kan udforske vores 350 m2 store værksted, og se vores designhistorik over 35 år - måske finder I noget, der inspirerer jer yderligere.
Herefter kan vi diskutere jeres ønsker i vores vielsesafdeling, eller ved et af arbejdsbordene, hvor vi kan vise jer prøver fra vores kollektion og andre interessante elementer, og afklare valg af materialer og prisniveau.
Bemærk, at alle vores medarbejdere er uddannede guldsmede. Derfor behøver I ikke at booke en særlig tid for at finde ud af, om vi kan hjælpe jer med et specielt design. Kig ind, der er altid en guldsmed klar til at hjælpe jer.
Vi giver et gratis ophold på Strandhotellet.
Beslutningen om vielsesringe eller et unikt smykkedesign er en beslutning for livet. Det kan også være, at I finder jeres perfekte ringe eller smykker i vores kollektioner, eller at vi skaber noget nyt til jer af familiens gamle guld. Vi mener, der skal være tid til at træffe et ordentligt valg. Derfor tilbyder vi jer en romantisk tur til Vesterhavet, med et ophold på det charmerende Strandhotel. Her kan I nyde et luksus-suite med morgenmad, fri adgang til minibar og wellness.
Lyder det ikke vidunderligt? Bedst af alt, vi tilbyder jer dette ophold helt gratis, når I investerer i vielsesringe med en startpris på 15.000 kr. og opefter. For at benytte jer af dette tilbud, skal I blot betale et depositum på kr. 1.495,- som bliver refunderet i den endelige pris på de ringe eller smykker, I vælger. Hvis vi, mod forventning ikke kan opfylde jeres ønsker, vil vi naturligvis returnere depositummet til jer efter jeres besøg. På denne måde har I under alle omstændigheder haft en dejlig tur til Blokhus.
Vi starter altid med at bede jer om at kontakte os på info@janjsmykker.dk eller ringe til os på 96170202 for at få afstemt muligheder og forventninger. Har vi samme forventninger beder vi jer om at betale depositummet og kort angive i meddelelsesfeltet, hvad I forventer af os på værkstedet. Herefter sender vi jer en voucher til det gratis ophold.
Brug familiens guld i jeres vielsesringe.
Hos Jan Jørgensen er vi specialister i at genanvende dit eller familiens guld til unikke smykker eller vielsesringe, der bevarer familiens historie.
Vielsesringe lavet af genbrugsguld er ikke kun et bæredygtigt valg, men også en fantastisk måde at bevare og videregive familiens arvestykker. Uanset om guldet kommer fra en arvet halskæde eller et par gamle øreringe, kan vi omsmelte det til en betydningsfuld vielsesring eller et smykke efter dit valg, som vil bære jeres fortælling fremad.
Genbrugsguld er en smuk måde at forene fortid og fremtid på, i et symbol på jeres kærlighed.
Vi er specialister inden for genbrug af gammelt guld, og vi vil altid vurdere det guld du bringer med, og vejlede i hvordan det bedst anvendes til nye smykker. Ind imellem mangler der måske lidt guld for at få udført drømmeringene eller smykket, så supplerer vi jeres guld med nyt guld, og altid på en måde, hvor vi sikrer jer, at smykket er lige så lødigt og værdifuldt, som et smykke skabt af nyt guld.
Sådan fungerer design processen - step by step.
Online-Indledende dialog og depositum: Efter at I har kontaktet os, og indsendt nogle billeder eller links, der illustrerer den stil og karakter I søger, afklarer vi om vi kan hjælpe dig/jer med opgaven, og afstemmer prisrammer, materialer mm. Vil I videre med opgaven indbetaler i et depositum.
Online-Materiale- og prisafklaring: Den udvalgte guldsmed vil herefter arbejde med jer for endeligt at bestemme materialer, størrelser, forventet vægt, og eventuelt diamanttyper. Dette giver alle parter forståelse for opgavens omfang, tidsplan og den endelige pris.
Online-Design og godkendelse: Guldsmeden vil udarbejde et design, og I vil have mulighed for at give feedback og anmode om ændringer. Når I er tilfredse med designet, vil vi fremstille en prøve til jer, som I kan se og føle, før det endelige produkt laves.
Online-Fremstilling og levering: Efter jeres godkendelse vil vi gå i gang med at lave de endelige smykker. Når de er færdige, vil vi sende dem til jer.
I besøger os på værkstedet I Blokhus: Når I besøger vores værksted, kan I også blive inspireret af vores designs og arbejde på værkstedet, samt af den integrerede butik i værkstedet. I kan endda også følge vores designtidsline, som viser designudviklingen siden 1989. Step by step vil løsningen af en specialopgave have samme rækkefølge som ovenfor, her kan du blot se og røre meget mere undervejs.
Design online Design i Blokhus
Få en dansk historie med i jeres ringe 100% bæredygtigt.
Hos Jan Jørgensen går vi op i bæredygtighed, og vi er stolte af at bruge 100% genanvendt certificeret guld og sølv i hele vores produktion, herunder i alle vores vielsesringe. Vi benytter også miljøvenlige laboratorie-skabte diamanter. Det gør vi, fordi det egentligt ikke er nødvendigt at belaste vores planet for at skabe smukke smykker, der skal bare lidt omtanke til.
Vi har endda taget vores bæredygtighedsprincipper et skridt videre, ved at blive hovedaktør i en fantastisk historie, om genanvendelse af guld og sølv i Danmark. Tidligere gik disse ædle metaller tabt i genbrugskredsløbet, og endte i vejbelægninger og lignende. Men i 2022 blev denne praksis ændret af en opfindsom mand i Sønderjylland, og Jan Jørgensen var selvfølgelig helt med på den ide, og køber derfor alt det guld og sølv, der siden da er blevet gen-udvundet i Danmark.
Denne unikke historie om genanvendelse, kan nu blive en del af jeres vielsesringe. Hvad enten I vælger et design fra vores kollektion, eller vi skaber noget unikt for jer, kan I bære denne historie med jer.
Bliv inspireret af eksempler på specialopgaver her.
Når vi har løst en specialopgave, hvad enten det er et par vielsesringe, den unikke frier-ring, eller drømmesmykket, så spørger vi jer ofte om vi må vise et eksempel på den udførte specialopgave her i vores webshop.
Naturligvis vises opgaven først når I har modtaget og taget vielsesringene eller unikasmykket i anvendelse, eller at brylluppet er afholdt.
Der bliver løbende lagt nye eksempler på denne side for specialopgaver, begynd med at lade dig inspirere af de udførte opgaver.
Måske drømmer I om at få lavet jeres unikke vielsesringe, og kan sikkert finde lidt inspiration blandt specialopgaverne. Men der er også rigtigt mange gode ideer og spændende designs i vores vielseskollektion, som har udviklet sig gennem 35 år, måske finder I her inspiration, til en særlig variant som bliver jeres helt egen. Bliv inspireret af vores vielseskollektion her.
Er du stadig i tvivl? Kontakt os.
Inden for guldsmedehåndværket findes der ikke ret mange opgaver, vores dygtige guldsmede ikke kan udføre. Vi er stolte håndværkere, og lægger vægt på omhyggelighed, flid og ikke mindst ærlighed i vores arbejde.
Ærlighed er den værdi, vi prioriterer højest, når vi guider jer fra start til slut. Derfor vil I altid få de mest direkte og ærlige svar, når I kontakter eller besøger os. Det er ikke altid klogt at udføre en opgave, hvis det ikke økonomisk eller kvalitetsmæssigt giver det ønskede resultatet, eller hvis idéen måske er for skrøbelig til at blive brugt hele livet. Vi ønsker kun det bedste for jer.
Ærlighed fører os længst, så tøv ikke med at kontakte os, hvis I har spørgsmål - I vil altid få et ærligt svar!
I kan kontakte os på følgende måder: send en e-mail til kontakt@janjsmykker.dk eller ring på 96 17 02 02. I er selvfølgelig også velkomne til at skrive til os på Facebook her.