Armbånd til kvinder
Armbånd er en enkel og subtil måde at tilføje noget personlighed og elegance til din stil, og der er god mulighed for at finde et armbånd, der falder i netop din smag. Med et håndlavet armbånd i høj kvalitet har du et smykke, du kan bære hele livet til både hverdag og fest.
Prisklasse:
Armbåndene til kvinder er bæredygtige
Jan Jørgensen smykker er nok den mest bæredygtige smykke-virksomhed i Danmark. Derfor har vi prøvet at gøre det nemt for dig at se, hvor bæredygtige vores smykker egentligt er, ved at tilføje et symbol på hver enkelt smykke, som viser graden af bæredygtighed. Du kan se hvilken bæredygtighed symbolerne viser nedenfor. Eller du kan læse alt om hvordan vi arbejder med bæredygtighed her.Care +
Care+ er den mest bæredygtige, for her anvendes genanvendte ædelmetaller og labgrown diamanter, samt i enkelte tilfælde guld og sølv udvundet i Danmark.
Care
Care er bæredygtig, for her anvendes genanvendte ædelmetaller og naturlige diamanter, samt i enkelte tilfælde genanvendte diamanter.
Neutral
Neutral er når der anvendes ædelmetaller, som vi ikke kan få certificeret som genanvendte. Nogle gange er smykkerne delvist bæredygtige, men vi kan ikke dokumentere dette.
Mere om bæredygtige armbånd til kvinder
Jan Jørgensen smykker udfører udelukkende smykkerne i genanvendte ædelmetaller, og ofte også med de miljøvenlige labgrown diamanter. Vi udfører også selv alle smykkerne på vores eget guldsmedeværksted i Blokhus. Vi kan derfor garantere anvendelsen af det certificerede genanvendte guld og sølv, samt brugen af de miljøvenlige labgrown diamanter, og ofte også genanvendelsen af naturlige diamanter. Samlet anslår vi, at vi med vores bæredygtige tilgang til smykkefremstilling, reducerer CO2 udledningen med mere end 90%.ARMBÅND TIL KVINDER I UNIKKE DESIGN
I vores design er vi inspireret af de ting, der omgiver os. Vores butik og værksted er placeret ved Vesterhavet i Blokhus, og du finder derfor armbånd til kvinder med detaljer som konkylier, sneglehuse og strandskaller, som er en hyldest til livet ved de nordiske kyster. Naturens former, farver og materialer er generelt kilde til stor inspiration for vores designproces, for det er her, sand skønhed befinder sig.Vi er meget optaget af den danske natur, og ikke mindst er vi optaget af at passe så godt på den som muligt. Dette kommer til udtryk i vores materialevalg, som vi hele tiden forholder os reflekteret til. Vores Danish Drops armbånd er eksempelvis dekoreret med dansk udvundet og 100 % bæredygtigt sølv og guld, som stammer fra slaggerne fra de danske affaldsforbrændinger. Dråberne skabes ved at smelte guldet og sølvet og lade det ramme en vandoverflade fra den helt rigtige højde, således at der ikke er to armbånd, der er ens.
Selve armbåndene kan fås i sølv, men vi tilbyder også de enormt moderne og slidstærke paracords, som er faldskærmsline, der normalvis bruges af faldskærmsudspringere og derfor er ualmindelig stærk. Snoren vil få patina og brugstegn hen ad vejen og dermed blive mere personlig, men dens styrke og holdbarhed består hele livet. Det er et råt valg, der tilføjer noget kant til din stil.
MIKS OG MATCH DINE ARMBÅND
Et enkelt armbånd kan være super smukt alene, men der er også mulighed for at skabe et mere fyldigt look med flere armbånd ad gangen. Der er rig mulighed for at mikse og matche stilarter og ikke mindst materialer, så du får et look, der er dit helt eget. Prøv fx at sætte et enkelt sølvarmbånd sammen med et armbånd af paracord for at skabe nogle fede kontraster. Du kan også mikse flere armbånd med forskellige farver paracord såsom sort, sandfarvet og blå for at skabe et flot farvespil.Vores armbånd er lavet i så god en kvalitet, at du ikke behøver at tage dem af og på, når du dyrker sport, tager på stranden, eller når du skal sove. Du skal derfor ikke tænke på andet end at vælge de armbånd, der passer til dig.
HÅNDLAVEDE ARMBÅND DESIGNET OG LAVET I BLOKHUS
Når du køber et armbånd eller andre smykker hos Jan Jørgensen, kan du altid være sikker på, at de er lavet med den største omhu og kærlighed til materialerne og håndværket bag. Vi laver håndlavede armbånd i unikt dansk design og producerer dem selv i vores værksted i Blokhus. Vi har lagt en masse kærlighed ned i hvert eneste armbånd, og du får derfor et smykke med en historie bag i højeste kvalitet.Mangler du en gave til en kvinde, du holder af? Så er et armbånd fra Jan Jørgensen et godt bud på en betænksom gave, der uden tvivl vil bringe glæde hos modtageren.
Har du spørgsmål til vores armbånd til kvinder eller andet? Kontakt os endelig! Skriv til os via vores kontaktformular eller vores mail butik@janjsmykker.dk eller ring til os på + 45 53 73 69 24 tirsdag til lørdag mellem 10 og 17. Vi ser frem til at høre fra dig!