Designer Jan Jørgensen: Design til H. M. Dronningen 70 år
Smykke til Margrethe lavet i Aabybro.

Nordjyske Stiftstidendende, fredag den 16. april 2010.

Af Henrik Strømgaard.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe fylder 70 år i dag, og på gavebordet ligger et unikt smykke, der er blevet fremstillet i Aabybro. Designer og guldsmed Jan Jørgensen har designet og fremstillet gaven, der består af en stor kugle i rød- og hvidguld med en hvid, en rød og en grøn diamant. Desuden to brillantbesatte kugler i hvidguld, og alle tre kugler er sat på sorte læderkæder.

”Gaven er en bestillingsopgave fra De Samvirkende Danske Forsvarsbroderselskaber. Det var Knud Erik Nielsen fra Aabybro, der kontaktede mig. Han er i Forsvarsbrødrene, som dronningen er protektor for. Han er inviteret til droninngens fødselsdag, og så skal han jo have en gave med”, fortæller Jan Jørgensen.

Henvendelsen førte til et tidskrævende arbejde, hvor designeren skulle komme med noget unikt og samtidigt holde sig til oplægget fra giveren: Gaven skulle være moderne og indeholde Forsvarsbrødrenens logo og de tre farver rød, hvid og grøn. ”Det har virkelig trukket tænder ud”, fortæller Jan Jørgensen. ”Alene det at sætte 91 bittesmå diamanter på én brillantkugle har taget omkring 20 timer”. 

Efter alle anstrengelserne og et tæt samarbejde med Knud Erik Nielsen stod guldsmeden med et smykke som har forskellige kombinationsmuligheder. Kæden kan ændres, så den kan bruges som halskæde, armbånd eller smykkelås til et tørklæde. Brillantkuglerne kan placeres der, hvor bæreren selv ønsker det takket være en lille gummiring, der holder dem på plads.

Dronningen modtager første og hidtil eneste eksemplar af designet, og Jan Jørgensen har fået lavet en bog, der præsenterer smykket og de forskellige måder, det kan bæres på. Mens guldkuglen med Forsvarsbrødrenens logo kun hører dronningen til, kommer brillantkuglerne til at indgå i et nyt smykkesystem, så Jan Jørgensens kunder også kan føle sig lidt kongelige.

Guldsmed uden hvid kittel.

Aabybro: ”Jeg er kke sådan en typisk guldsmed i hvid kittel”. Jan Jørgensen smiler. Det gør han meget, mens han taler. Og det gør han også meget. Altså taler.

Om op- og nedture i sin karriere. Om ekstreme sportsgrene. Om at desgine smykker. Han har lyst til at fortælle, og tiden flyver i hans selskab.

Han har nu også mange oplevelser at dele ud af. Jan Jørgensen blev født på Sjælland i 1961 og blev som ung ofte væltet af vindsurferen når han var taget ud på Esrum sø ved Fredensborg slotspark, og Dronningens helikopter kom brummende lavt over søen og skabte vindstød, der gjorde det umuligt at blive stående på brættet.

Som ung vidste han, at han ville arbejde med noget kreativt. Gennem en ven var han heldig at få en af de eftertragtede mesterlærepladser som guldsmed hos Georg Jensen, ligesom han fik plads hos W. Ring. ”Efter 4 år var jeg udlært guldsmed, men jeg følte stadig, at jeg manglede den kreative del, fortæller Jan Jørgensen”.

Smykke til millioner

Det lykkedes at få en uddannelsesaftale med et juvelérværksted i Geneve i Schweiz, hvor arbejdet var på et langt højere niveau. ”Der sad én og arbejde med ting, der bare var på et helt andet niveau end hjemme i Danmark. Og han var endda kun førsteårslærling”, husker Jan Jørgensen.

Trods sproglige vanskeligheder – han blev tiltalt på fransk og fattede ikke et ord – hang han på og sugede til sig af viden. ”Jeg sad og arbejde med sjældne diamanter til svimlende beløb. Sheiken i Oman skulle have et smykke til en ny hustru, og det lavede jeg. Jeg regnede ud, at det havde en værdi af syv-otte millioner kroner, men det betød ikke noget for scheiken”, fortæller Jan Jørgensen – og smiler.

I Geneve mødte han Merete Klemmensen, der var su-pair pige. Hun skulle læse på Aalborg Universitet, og Jan Jørgensen fulgte med og blev således nordjyde. ”Det har jeg aldrig fortrudt. Her er albuerum og skøn natur. Alt det, jeg kan lide”, siger han.

Ret hurtigt flyttede parret til Gjøl, hvor Jan Jørgensen nemt kunne komme på fjorden med windsurferen. I dag er det især kitesurfing – altså med drage – der trækker ham ud på vandet. Ind imellem kommer en sms på mobiltelefonen fra et netværk af paraglidere, der holder hinanden informeret om optimale vejrforhold ved især Løkken. Så varer det ikke længe, inden Jan Jørgensen hænger i luften ude over havet, højt oppe af den faldskærmslignende paraglider og varm, opstigende luft.

Højt at flyve...

Som ny nordjyde havde Jan Jørgensen fået arbejde hos Sixtus Thomsen & Søn i Aalborg, og hans viden fra især Schweiz gav ham hurtigt succes. ”Jeg måtte blive selvstændig og få noget ud af det, jeg kunne”, siger Jan Jørgensen. Han begyndte at sælge design af smykker til flere lande og blev betalt via royaltyaftaler. Det var bare umådeligt svært at holde styr på og kontrollere. Samtidigt gik storkunden Smykkekæden konkurs, og licensaftaler og tilgodehavende penge var dermed væk. 

I stedet etablerede han egeen virksomhed med produktion i privaten på Gjøl. Her bleve der designet og produceret Jan Jørgensen smyykker. Men størstedelen af tiden gik med markedsføring og salg. Der måtte en investor til, så produktionen kunne øges, ligesom der bleve udviklet et smykkekoncept. Det lykkedes at skaffe en investor, og produktionen blev flyttet til en tidligere Gjøldtroldefabrik på Gjøl. Der blev etableret forhandlernetværk i Danmark, Norge og Sverige, og på et tidspunkt var der 21 ansatte.

Internettet blev taget i brug, så kunder selv kunne designe vielsesringe, og et andet designsystem gjorde det muligt for kunderne selv at sætte præg på armbånd, halsbånd og så videre. Men der var problemer med kædernes holdbarhed. ”Efter et halvt år trak vi os ud for ikke at skade virksomhedens omdømme og få løst problemet”, fortæller Jan Jørgensen. 

Så blev det 11. september 2001. Terrorister  forvandlede World Trade Center til støv og murbrokker. Aktiemarkedet styrtede også i grus, og Jan Jørgensens hovedinvestor røg med ned. Pludselig var der ikke længere finansiering til at udvikle virksomhed og designkoncept. ”Så slog vi lige en kolbøtte, og jeg havde 14 dage til at finde en løsning. De ansatte skulle jo have løn”.

Ret til at hedde Jan Jørgensen

Verden var i chok, og det var umuligt at finde nye investorer. Løsningen var at sælge produktionsrettighederne til en kollega, mens Jan Jørgensen holdt fast i rettighederne til designet. Dén løsning fortryder han i dag. Rod med aftalerne og betaling førte til en retssag. ”Her sloges vi om rettighederne til mit navn. Men jeg fik da medhold i, at jeg hedder Jan Jørgensen”, fortæller designeren og kan godt grine af det i dag.

Det følgende år var hårdt men gav designeren mulighed for at tænke over, hvordan tingene var gået. Der skulle fokuseres på det, der var gået godt. Og det var at designe smykker. En kontakt til Jan Simonsen, der havde smykkeforretning i Aabybro, betød, at Jan Jørgensen flyttede til Aabybro Centret og fik værksted på første sal over butikken. Hustruen Merete Klemmensen, der havde været med i virksomheden, er i dag folkeskolelærer i Fjerritslev.

Efter at Profil-kæden kom ind i billedet med sit koncept om smykker og optik, overlod Jan Simonsen selve smykkebutikken til de tre kvindelige ekspedienter samt Jan Jørgensen. De tre kvinder passer Profil Smykker, mens Jan Jørgensen koncentrerer sig om at designe smykker og lave især vielsesringe sammen med en medarbejder. En del af produktionen laves i Indien men bliver grundigt kontrolleret af designeren.

Designet Jan Jørgensen sælges nu i Aabybro samt flere butikker rundt om i landet, og designerens hjemmeside, www.artof.dk, har udviklet sig til et mini-museum med skinnende smykker, designet gennem en lang og til tider omtumlet karriere.