Generelt om rå smykker til rå mænd:

Den nyeste kollektion fra Jan Jørgensen er en utraditionel herrekollektion til drenge og mænd. Der skal være funktion i smykker til mænd mener Jan, så derfor har hans nyeste smykker noget med mænds ønsker om funktionalitet at gøre. Møtrikker i stål, sølv eller guld er til handy-manden, og guldbarrer som halssmykke eller armbånd, monteret på US Military faldskærmsline eller Dyneema kiteline er både rå og holdbare.


 

Guldbarrer - en investering.

En guldbarre er et investeringsobjekt og derfor ikke belagt med moms. Det er sejt at eje en guldbarre, som Jan Jørgensen smykker sælger til den aktuelle børspris.

Hvis guldet stiger kan du tjene dine penge hjem igen, men det gode er også, at du kan bruge din guldbarre som et smykke mens du venter.

1 gram, 2,5 gram, 5 grams, 10 grams eller 20 grams barrer kan puttes i smykkekassetter lavet af Jan Jørgensen.

Guldbarre i halssmykke

For at du kan passe godt på din guldbarre er den beskyttet af en kassette, og de snore der monteres på smykket er to meget stærke liner.

Den ene er en sort US Military parachuteline - altså en særlig og ægte amerikansk faldskærmsline. Den tåler nærmest alt og er behagelig at have på, også selvom den bliver våd.

Den anden line er en grå såkaldt Dyneema kiteline, en line der er 16 gange stærkere end stål. Linen er uopslidelig, men ændrer udseende fra at være blank mellemgrå til at blive mere mat og lysegrå i brug.

FOTO AF GULDBARRE PÅ HALSKÆDE.

Guldbarre i armbånd

Om armen kan du også bære en eller flere guldbarrer. Ved flere på række opnår du et eksklusivt og elegant look - selvom også det rå er til stede. 

De maskuline kassetter fås i enten sølv, forgyldt eller i rent 14 karat guld.
 

Møtrikker til hals, arm & finger

Møtrikker i enten stål, sølv eller guld er et alternativt maskulint herresmykke. Møtrikkerne fås i flere størrelser og monteres også på enten kitelinen eller faldskræmslinen.

Som håndværker eller handyman er du måske mere til smykker med møtrikker end til smykker med guldbarrer. Begge smykketyper er rå og unikke.

Trenden går mod skabelse af flere lærerpladser og jobs indenfor den håndværksmæssige sektor. Det skal være mere attraktivt og muligt at blive smed, elektriker eller .....måske guldsmed. Nye designs i samme boldgade kunne så måske følge efter møtrikkerne - har du en god idé? Skriv gerne til os om den, så overvejer Jan Jørgensen at lave flere rå herresmykker.