Labgrown Diamanternes vægt og størrelse

Labgrown diamanter er som de naturlige. Det betyder, at 1 carat vejer 0,20g. Der er ingen forskel udover prisen. Med en labgrown diamant kan du får en større diamant til prisen, hvor du får alle de samme egenskaber.

 

Diamanter vejes i carat

Carat er en vægtenhed, der oprindeligt blev defineret ved brug af et frø fra johannesbrødtræet til at balancere vægten. I dag er alt blevet mere præcist, og 1,00 carat svarer nu til 0,20 gram.

Både diamanter fundet i naturen og labgrown diamanter vejer det samme, så 1,00 carat vejer præcis 0,20 gram. De internationale gemmologiske institutter anerkender og certificerer labgrown diamanter ud fra de samme kriterier som naturlige diamanter, og de vurderes især ud fra deres vægt.

Hos Jan Jørgensen anvender vi en meget præcis diamantvægt til at veje diamanterne, og indtil videre har leverancer fra vores leverandører i USA og Indien altid stemt nøjagtigt overens med vægten.

Værd at vide om Carat - Stabil vægt, før og nu.

Selvom der måske er en lille størrelsesforskel på de oprindelige caratfrø, var de bemærkelsesværdigt stabile i vægt. Dette opdagede de gamle perlehandlere, der fandt ud af, at tørrede frø var meget konsekvente i vægt og derfor en passende måleenhed. I starten af 1900-tallet blev carat standardiseret til at være 1/5 af et gram. I moderne diamantlaboratorier i dag anvendes følsomme elektroniske carat-vægte.

Historisk set har betegnelsen "carat" været i brug siden starten af 1900-tallet. Guldhandlere har også brugt den samme vægtenhed, frøet, til handel med guld, især i forbindelse med legeringer, for at sikre præcision. Dette koncept er bevaret frem til i dag, hvor guldsmede verden over bruger karat, stavet med "K", til at angive guldets lødighed. Du kender sikkert til 24 karat, 18 karat, 14 karat osv. Hos Jan Jørgensen måler vi i ‰ ved legering af guld, hvor 24 karat svarer til 1000 ‰, 18 karat til 750‰, 14 karat til 585‰, og så videre.

 

Diamanters fantastiske effekt

Ingen anden ædelsten bryder og reflekterer lys så perfekt som en diamant. Ud over hårdhed udnyttes diamantens lysbrydningsegenskaber i mange højteknologiske industriprodukter.

Når det kommer til diamanter i smykker, har selv små diamanter stor effekt. Brillantslebne diamanter, som ses på billedet, er trods deres lille størrelse små kunstværker. Brillanter har 57 facetter, der giver dem en utrolig tilbagekastning af lys og dermed en fantastisk lyseffekt. Den brillantslebne diamant er den mest populære og anvendte slibning, da den reflekterer lyset optimalt. Dog kan andre slibeformer også give fantastisk funklende diamanter, især fordi labgrown diamanter er så rene.