Designer Jan Jørgensen: Design ideen til mænd

Der var engang........ for længe siden - ca. 15 år tilbage i tid, hvor nøgleringe, slipsekæder og ringe blev designet af Jan Jørgensen til mænd. Allerede dengang mente Jan at herresmykker skulle være rå og maskuline, så der var små skruer med rå-guld, med rå-diamanter og små stykker af universet, nemlig meteorer i smykkerne. Nu er det guldbarrer der sættes fokus på i den nye herrekollektion......


Design til mænd længe undervejs

En eksklusiv herrekollektion var i mange guldsmede-forretninger for meget længe siden. Jan Jørgensen var tidligt ude med markante deigns.

Til herrerne blev lavet både ringe, armbånd, halskæder, slipsekæder og nøgleringe. Alle meget maskuline, med bl.a. stykker af rå-guld og rå-diamanter isat.

Her til venstre ses guldnøglering på sølvkæde. I guldet er isat meteorit - et stykke af stjernerne, og lige den idé fascinerer stadig Jan. Det er en fantastisk tanke at bære rundt med et stykke af universet synes han.

Design ring med funktion

En helt særlig ring fremstillede Jan Jørgensen også.
Se fotoet til højre. På toppen har den et par møtrikker som kan drejes fra den ene ende til den anden.

Mænd holder af funktion mener Jan. I syden ser man ofte mænd sidde med en slags perlekæder som de jonglerer med, netop fordi det er rart at gøre noget med sine hænder.

Også gedigne halskæder med særlige fjederlåse og ringe der matchede var i kollektionen, alle tunge og i guld, og dermed relativt kostbare smykker.

 

Investeringsguldbarrer til børspris

Jan Jørgensen tilbyder nu salg af guldbarrer til aktuel børspris, og da en guldbarre er en investering er den fritaget for moms.

Vi har guldbarrer fra 1 gram og helt op til 1000 gram, men det er kun fra 1 - 20 gram der er lavet smykkekasetter til så de kan væres som smykker.

Udfordring med momsloven i DK

For at en guldbarre kan være momsfri må den fremstå som den barre den er.

Det har derfor været nødvendigt at skille smykke og guldbarre af, således at guldbarren kan være momsfri, dvs. et urørt investeringsobjekt.

Du kan selv enkelt samle smykket og selv let tage guldbarren ud for evt. at sælge den igen.

Ny herrekollektion - halskæder

Investerings-guldbarrer er lige noget for især mænd, mener Jan, og guldbarren isat rå smykkekasetter og på særlige maskuline liner giver et sejt "look".

Den nye herrekollektion er guldbarrer på 1, 2,5, 5, 10 eller 20 gram der kan bruges om hals eller arm.

Verdens stærkeste liner holder guldbarren på plads. Enten en ægte sort US faldskærmsline eller en grå Dyneema kite line, stærkere end stål.

Den ny herrekollektion - armbånd

Som armbånd kan du vælge enten 1 guldbarre eller en række guldbarrer i kasetter ved siden af hinanden.

Også her er det fra 1-20 grams barrer der kan bruges som et armbånd.

Vi sælger også guldbarrer fra 20 gram til 1000 gram, men disse bliver for tunge og klodsede til at bruge som smykker. De er så en ren investering, og kan jo altid sælges igen - forhåbentlig til en mer-pris

Jan som "fotomodel"

Ved første præsentation på branchemesse blev vi bestormet med mænd, der sagde "endelig smykker vi gerne vil have, sejt, råt", siger Jan Jørgesense.

Men de var alle over 35 år - rigtige mænd, rå mænd. Og mange sagde også "hvorfor er det ikke dig selv der er model, du er jo også sådan en "tosse" der kaster dig ud med faldskærm, kitesurfer osv."... så såden blev det. Jan Jørgensen ses her som model for smykkerne.

Faldskærmslinen "det er klart"

Guldbarrerne er jo dragende og en sjov investering. Så da teknikken og mosmloven var overvundet, lå resten lige for.

Der skulle bruges en line der kunne holde til at blive båret, brugt og aldrig taget af, for sådan er mænd. De skal tage det på og gå med det til "de dør".

I fritiden har Jan Jørgensen altid været tæt på faldskærmslinen, og den er næsten unedbrydelig.

Her er Jan lige landet med skærmen i Løkken i Nordjylland.