United Square alliancesmykkerne.

Disse Alliacnesmykker er meget stringente i formen, de retter sig mod de kvinder der holder af sramme linjer og et stilfuldt design. Formen er nærmest arkitektonisk og tankerne ledes til design huse med en klar idé om at firkantede rum og vinkler er det bærende.


United Square halssmykkerne.

Her er vist en lille hamret gulddel på en guld ankerkæde og så de to halssmykker, det lille kun med én diamant og det andet med tre diamanter. 

Du vil kunne få udvidet dit smykke så det går fra den ene brillant til tre eller fem brillanter, for alliancetanken er jo netop at der kan tilføjes flere sten til dit smykke, ved f.eks. en særlig god oplevelse i dit liv. Det er altid smukkest med et ulige antal af brillanter, derfor viser vi kun med 1, 3 eller 5 diamanter.

Smykket fås i tre bredder, 3,0 mm, 3,5 mm eller 4,0 mm med diamanter i størrelserne 0,05 ct., 0,10 ct., 0,15 ct. Diamant og bredden vokser sammen. 


 

United Square, start med 1 sten.


Start med 1 diamant og byg videre, se hvor elegant det kan gøres, helt stilrent hvidguldsvedhæng på kautjukkæde med hvidguldseffekt - der giver et elegant udseende.

Du kan beholde dit alliancesmykke som det vises her men du kan også vælge at udbygge smykket så der sidder 3 diamanter, eller 5 diamanter - det er så pludselig et helt andet smykke. 


Igen er der tre bredder af vedhæng, og dermed tre diamantstørrelser at vælge iblandt, i to kvaliteter TW.VVS, den flotteste diamant til prisen eller W-TC/SI en lidt lavere diamantkvalitet så du får den største diamant til prisen.


 
United Square med 3 sten. 

Endnu et United Square vedhæng, her i 14 karat hvidguld med blanke hvidguldsfatninger og sat på kautjukkæde, men valget af både guld og kæde er dit.

Og valget af overflade og diamantkvalitet er også dit - og du kan starte med 1 sten og tilføre flere efter ønske og behov, dog viser vi altid smykkerne med enten 1 eller 3 diamanter, da et ulige antal er det mest harmoniske design.

 

United Square ring.

Også ringe fås i serien, her i blankt guld og i vores quatro-form, den firkantede, der sidder utroligt godt på fingeren og sørger for at diamanterne forbliver på toppen af fingeren, og ikke drejer til en af siderne.

Ringen på billedet har 3 stk. 0,10 ct. diamanter, altså ialt 0,30 ct.

United Square ring.

Du kan også kombinere guldfarver og bygge videre i denne allianceserie, her ser du en hamret guldskinne med guldbånd mellem brillanterne.

Diamanterne i denne ring er 0,05 ct. i størrelsen og du vælger jo selv i hvilken af vores to diamantkvaliteter du foretrækker, prisen varierer med kvaliteten, naturligvis.




 

United Square ring.

Også her ser du den firkantede pasform, quatro, der sørger for at ringen ikke drejer rundt på fingeren. I øvrigt føles ringen også meget behagelig i den form, for faktisk er vores fingre ikke runde, nærmere lidt kantede som ringens form.

Ringen her har 5 diamanter og de fylder hele oversiden af fingeren, der er lidt mere fylde i toppen af ringen med den firkantede form.

Der er valgfrie overflader og guldfarver og to diamant-kvaliteter, den største til prisen (W-TC/SI) eller den flotteste til prisen (TW.VVS).

Start med størrelse der passer dig.

Alle smykkerne i denne serie udføres med 0,05 ct. til 0,15 ct. diamant, i to kvaliteter. Bredderne på ringene vokser i takt med at diamanterne vokser, designet skal følges ad og være harmonisk.

Du kan derfor vælge en smal ring hvis den er noget for dig og hvis du har spinkle fingre, eller du kan ønske en bredere ring så den virkelig ses - du kan vælge den ene sten og få tilført flere livet igennem, alliance tanken er at der fyldes på og tilføres nyt ved særlige begivenheder i livet.

Naturligvis har du også muligheden for at vælge den runde form på din ring, for der skal være noget for enhver smag, og mange synes at en ring skal være rund.

Du kan købe alle smykkerne

Hele kollektionen fra Art of Jan Jørgensen kan du købe, det er imidlertid ikke alle smykkerne og smykketyperne der er oprettet som en vare i denne webshop endnu.

Men du kan naturligvis alligevel købe alle smykkerne som du ser på billederne ovenfor.

Skriv til info@artof.dk eller ring på 96 17 02 02 så finder vi prisen til dig, og hvis du har et ektra ønske til "justering af designet/smykket", så det bliver helt unikt for dig, er vi også åbne overfor det.

I praksis får du en konkret pris og leveringstid mm. Herefter beder vi dig om at købe gavekort/værdibeviser i webshoppen svarende til det beløb vi har aftalt, og så har du købt et unikt smykke online... det er nemt.




Find gavekort/værdibeviser her.