Art of Jan Jørgensens: Visionen

At have store visoner er en konstruktiv drivkraft i livet, synes Jan Jørgensen. Så længe han kan huske har han haft ideer til nye smykkedesigns, og ikke mindst en vision om at bringe sine designs ud til flest mulige kunder, både i Danmark, men også gerne i Skandinavien og andre dele af verden. 
 

Fokus mod et mål

Ønsket om selv at skabe og nå sine mål har Jan Jørgensen haft med i bagagen siden han traf beslutningen om at blive guldsmed.

Håndværksmæssige udfordringer er velkomne i Jans liv, han sætter en ære i at udtænke særlige løsninger på vanskelige opgaver.

For at udvikle sine kundskaber valgte Jan at lære yderligere om juvelérarbejde i Schweiz og der var interessante udfordringer med smykker til millioner.
Det blev 2 lærerige år.

Viden om industridesign

To års design- og juvelérarbejde i Aalborg blev afløst af et års lærdom om industridesign, og summen af viden og erfaring gav blod på tanden til et liv som selvstændig.

1989-1994 blev år med freelancedesign, fem lærerige år, med designopgaver for danske og Skandinaviske virksomheder, der kulminerede i valget af åbning af egen virksomhed.

Nu var tiden inde til at markedsføre og sælge egne valgte designs.

Visioner blev realiseret

Fra begyndelsen var der store visioner. Mange nye designs så dagens lys, og den første kollektion var især præget af meget høj håndværksmæssig kvalitet.

Jan Jørgensen designede store og unikke smykker med slebne stene, mange brillanter i høj kvalitet, tw.vvs, og meget guld i 14 karat - det var eksklusive smykker.

Dernæst fulgte en kollektion af vielesringe og lidt mindre eksklusive guldsmykker - alt blev godt modtaget i butikkerne i Danmark.

Sølv/guld, herrekollektion mm

Også en omfattende sølvkollektion blev designet og markedsført, og smykker der var en kombination af sølv og guld blev populære.

Dernæst kom herrekollektionen, med utraditionelle designs til mænd. Guld, rå-diamanter, rå-guld og meteorer var nye materialer til herrer.

Også anderledes smykker til barnedåben blev designet, små møtrikker til drenge-halssmykker, og små fatninger med enten brillant, rubin eller safir til halssmykker til piger, og med muligheder for at udbygge dem senere i livet.

Ombytningssmykker

At lave design til store serier kræver faglig dygtighed i særklasse. Jan Jørgensen må siges at være specialist i fremstilling af smykker "der vokser", for det har været hans varemærke i mange år.

Især serien "Royal Art" er en særlig og helt unik klassiker, kendt og elsket af kvinder både i- og udenfor smykkebranchen. Den er ikke kun smuk og særlig, men har også en super god pasform.

Også serier som "Royal Heart" og "Royal Trend" er populære og markante serier. Og fælles for dem er at de indenfor 2 år kan ombyttes til større brillant hvor du kun betaler differencen (dog min. en merpris på 30 pct.).