Designer Jan Jørgensen: Unikadesign

Unikadesign er smykker designet og fremstillet på bestilling fra kunder. Både leverandører og almindelige mennesker har ofte ønsker til et særligt design med f.eks. egne ædelsten. Jan har løst opgaver af meget forskellig karakter igennem årene. Herunder er vist nogle af de mere eksklusive designs, og smykkerne herunder er solgt til en samlet pris på 1,7 mio. kr.


Eksklusiv kærlighedsring

En række unikke diamanter blev hjembragt af dansk kunde fra Afrika. Jan Jørgesen fik opgaven at lave designforslag til et antal ringe.

For at løse opgaven blev der tegnet mange skitser, og også færdige præsentationstegninger, så kunden kunne vurdere om Jan Jørgensen kunne løse opgaven tilfredsstillende.

Alle designs blev til virkelighed, og 13 ringe blev fremstillet til glæde for kunden - og for tretten kvinder med mulighed for at anskaffe sig de helt særlige smykker der kun er fremstillet i det ene eksemplar i Danmark. 

Her ses stor flot hjerteslebet diamant som vil sidde på den ene side af fingeren, og den anden del af ringen som kommer om på den anden siden af fingeren er besat med en masse smukke mindre diamanter.

Diamant og rubiner

Kraftig guldring med baguetteformet stor diamant, og to trekantede rubiner, en ring i et unikt design, til en kræsen køber der holder af rødt, en bemærkelsesværdig ring. 

Tre store baguetteslebne diamanter

En særlig ring i guld med de tre smukke hvide diamanter i forskudte niveauer, elegant og anderledes, i  Nordisk stil.



 

To dråbeformede diamanter

En krafig guldring der snor sig elegant og ender på toppen med to dråbeformede diamanter, som hver peger i forskellig retning, ringen leder tankerne hen mod
Ying og Yang.
En anden type kærlighedsring

Endnu en smuk hjerteformet diamant omkranset af en mængde små diamanter - en meget klassisk og tidløs ring, med kraftig guldskinne.
4 carat stor diamant

En guldring i særklasse, den store diamant er i spænd - omfavnet af buer/broer/læber, hvori der sidder en mængde små brillanter - et flot samspil  mellem stort og smår og med en kraftig guldskinne.
Romantisk og rundt design

Her en meget romantisk og formfuld ring med én stor diamant og nogle mindre diamanter i siderne, diamanterne ligger i et bånd op mod den største i midten.
Diamanter i flere former

Tre flotte og store diamanter, i midten en baguetteformet sten, og i siderne to trekantede diamanter - en markant ring med en kraftig guldskinne.
"Kantet" design med diamanter.

Baguetteformet stor diamant er centreret øverst på ringen, små tårne leder op mod den, og heri er isat store brillanter der gradvist bliver mindre nedad skinnen, et dristigt Europæisk inspireret designs.
Skandinavisk enkelhed

Denne kraftige guldring er meget enkel og dog markant i sit design, i spænd sidder en stor firkantet diamant, den får et let og elegant udseende ved at diamanten ligesom svæver i midten af de to bånd der holder den på plads.
Nordisk design

Også denne enkle og krafitge guldring har et Nordisk/Skandinavisk udseende med sin enkelhed, stramme linje og dog bløde kurver, her endnu en stor smuk firkantet diamant der giver liv til guldet.
Ovale diamanter.

En romantisk og blød facon ses i denne guldring. De store flotte diamanter klæder hinanden, to i dråbeform ligger op mod den helt ovale der er på højkant i midten, et fint samspil i designet.
Rubiner og diamant

Endnu et Skaninavisk design med tre firkantede ædelsten, to flotte rubiner og en baguetteformet stor diamant og i en firkantet guldskinne.
Til designeren selv

Et helt særllig guldring til manden der holder af godt håndværk og et særligt design der samtidig har en funktion. Faktisk er det Jan Jørgensens egen vielsesring.

En ring i 14 karat guld med møtrikker i henholdsvis guld og hvidguld der naturligvis kan drejes hen til det sted på ringen du ønsker at placere dem. Og mange mænd sætter pris på funktionalitet og noget at "lege" med mener Jan Jørgensen, derfor dette eksklusive og anderledes design.