//Official Store//

KURV
0 kr.

 

Art of Jan Jørgensen: Missionen

At ville noget, at have en konkret mission med sit liv er vigtigt synes Jan Jørgensen. Hans virksomhed der designer, markedsfører og sælger smykker er selve missionen i arbejdslivet. Og fritid og arbejdsliv hænger ofte sammen i Jans verden, for hans fritidsaktiviteter i naturen inspirerer ham til at holde fokus - både i luften, på vandet, og når han er i en designproces og skal arbejde koncentreret med sit håndværk.

   

Missionen - arbejdsliv

At udfordre sig selv, at ville kunne lave en særlig lås, et design der vokser eller særlige opgaver på bestilling, det hele kræver vilje, stædighed og disciplin, kombineret med en dyb faglig viden indenfor guldsmede-håndværket.

Jan Jørgensens mision er at lave smukke brugervenlige smykker i et unikt formsprog, høj kvalitet, med tradition og det håndværksmæssige for øje. Der er designs i alle prisklasser, og smykker i både stål, sølv og guld. Ringene er forskellige i form, både runde, trekantede og firkantede - "quatro" som sidstnævnte kaldes - de sidder super godt på enhver finger. 

Virksomheden satser primært på vielsesringe og brillantsmykker i et enkelt, klassisk og formfuldt design. Alle tidligere Jan Jørgensen designs kan også stadig laves, så spørg hvis du husker/ønsker noget du ikke finder her.

Missionen - fritidsliv

Når der ikke tegnes eller arbejdes i de ædle materialer som stål, guld eller sølv kan Jan Jørgensen godt finde på at lave formfulde opgaver i sin have.

Stier slynger sig afsted som å'er og stensætninger i buer leder tankerne hen på bølger - og bølger er Jan også glad for. Han kitesurfer på dem så ofte hans tid og vinden er til det.

Gamle udgåede træer har Jan lavet om til svampe der pynter nedenfor træerne i Jans forhave. Der er seks forksellige "padehatte" i græsbunden, alle bløde og formfulde som et smykkedesign.

Også i fritiden har Jan sin mission, haven skal udtrykke hans kunstneriske evner, være et sted han kan lide at være, til hans egen og familiens glæde.

Mission - familieliv

En hjemlig base er nødvendig, og det fundament i Jan Jørgensens liv som giver mulighed for at han kan koncentrere sig 100% om sit design.

"Naturligvis kræver det meget af min familie at jeg er så dedikeret til mit lliv med smykker, og også at jeg har behov for at afreagere med adrenalinsport ind imellem, siger Jan".

"Hvis ikke jeg havde et tålmodigt og hjælpsomt bagland var jeg ikke nået så langt som jeg er nået med mine mange hundrede designs og smykker", fortsætter Jan.  

At have en familie er en særlig mission i Jans liv, det giver udfordringer af en helt anden slags end de håndværksmæssige, og det er sundt og lærerigt med børn - familie er en ekstra og uundværlig dimension i livet.

   
   
   
   



 

GRATIS Levering & RETUR

Alle bestillinger bliver sendt forsikret, og med Post Danmarks registrerede pakker. Med pakken følger en forudbetalt returlabel så du altid kan retunere indenfor 14 dage. Vores normale leveringstid er 24-72 timer, direkte til døren. På specielle bestillinger er leverings-tiden 4-6 hverdage.

Gratis prøvesmykke

Som noget helt unikt tilbyder vi gratis prøvesmykker, som vi sender direkte til din dør. På den måde kan du mærke og prøve smykkerne inden du køber. Der medfølger samtidig en gratis fingermåler du frit kan beholde. Der er ingen bindinger eller gebyrer, og vi betaler endda returfragten.

Live Kundeservice

Vores professionelle kundeservice sidder altid klar til at hjælpe dig i vores åbningstid. Du er mere end velkommen til at kontakte os på mail eller telefon hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit køb. Vi bestræber os altid på at svare dig hurtigst muligt.