//Official Store//

KURV
0 kr.

 

Art of Jan Jørgensen: virksomhedens historie

Drømmen om at "få foden under eget bord" var tidligt i Jan Jørgensens tanker. Da han var færdiguddannet som guldsmed i København fik han en unik chance for at komme til smykkelandets højborg, Schweiz, hvor han i knap 2 år i Genève prøvede kræfter med de mest eksklusive håndværksmetoder i fremstillingen af imponerende smykker til oliesheikers harem. Hjemme i Danmark skulle drømmene gøres til virkelighed.....

Skridt på vej mod målet

Som guldsmed, og med en ekstra håndværksmæssig ballast fra Schweiz, følte Jan Jørgensen sig klar til nye udfordringer. Jan var i Genève fra 1984-1986.

Vejen gik omkring designarbejde for diamantvirksomhed i Aalborg et par år. Dernæst kom et knap 1-årigt ophold på "Skolen for Industridesign" - og så var Jan helt parat.

I 1989 påbegyndtes designsalget i Skandinavien og det fortsatte som Jans hovedbeskæftigelse frem til 1994. 

Freelance designer

Jan Jørgensen fik kontakt til flere virksomheden i Norden der ønskede at indlede et samarbejde.

Jan udviklede smykkemodeller, produktionsværktøjer og forme som blev solgt i licenspakkeløsninger klar til produktion, salg og marksføring.

Det var spændende og udfordrende at designe for andre virksomheder, men det gav ikke den ønskede mulighed for en ensartet markedsføring af designet "Jan Jørgensen".

Egen virksomhed

For at promovere eget design valgte Jan Jørgensen i  1994 at starte sin egen virksomhed, en produktions- og handelsvirksomhed.

Tanken var at sætte fokus på præcis de designs han havde lyst til at lave, og mente at han kunne glæde andre med, og målet var at blive internationalt kendt.

Fra at være kun 3 medarbejdere fra starten var der pr. 1. september 2001 20 medarbejdere og "brandet Jan Jørgensen" var begyndt at vokse.

Design-selv-løsninger til nettet

I begyndelsen af 2001 udviklede Jan Jørgensen et koncept hvor kunden selv på nettet kunne designe et smykke, med påsætning af kugler, hjerter og/eller blomster, i både sølv og guld.

Systemet blev døbt "Change" for det kunne forandres og udbygges med store og små dele, ringe kunne vendes - med guld på den ene side og sølv på den anden osv.

Også vielsesringe kunne kunden selv designe, trække diamanter hen på, og vælge guldfarve, overflade mm. Det var barebrydende dengang.

Ambitiøs plan var (og er) lagt

Planen var at opnå en markant status på smykkemarkedet i Skandinavien indenfor 5 år, og der bleve udviklet meget nyt design der også blev markedsført gennem forhandlere i hele Danmark.

Husstandsomdelte brochurer, biograf- og damebladsreklamer, skilte og plakater i butikker og en masse andre tiltag blev kørt i stilling.

Aftaler med butikker i både Sverige og Norge var etableret og tegnede lovende. Men desværre fik 11. september 2001 sat en stopper for udviklingen i 2 år frem.

Først i 2003 kom Jan Jørgensen igen for alvor på banen - en del (bitre) erfaringer rigere....men stadig med et mål om at få Jan Jørgensen smykker udbredt, og virksomheden på ret kurs igen......og det er lykkedes, omend i mindre målestok end drømmene..... men tiden og livet ligger foran os!

   
   



 

GRATIS Levering & RETUR

Alle bestillinger bliver sendt forsikret, og med Post Danmarks registrerede pakker. Med pakken følger en forudbetalt returlabel så du altid kan retunere indenfor 14 dage. Vores normale leveringstid er 24-72 timer, direkte til døren. På specielle bestillinger er leverings-tiden 4-6 hverdage.

Gratis prøvesmykke

Som noget helt unikt tilbyder vi gratis prøvesmykker, som vi sender direkte til din dør. På den måde kan du mærke og prøve smykkerne inden du køber. Der medfølger samtidig en gratis fingermåler du frit kan beholde. Der er ingen bindinger eller gebyrer, og vi betaler endda returfragten.

Live Kundeservice

Vores professionelle kundeservice sidder altid klar til at hjælpe dig i vores åbningstid. Du er mere end velkommen til at kontakte os på mail eller telefon hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit køb. Vi bestræber os altid på at svare dig hurtigst muligt.