//Official Store//

KURV
0 kr.

Generelt om sølv:

Sølv findes i jordens skorpe og selvom der faktisk ikke findes meget så har metallet haft en enestående betydning i menneskets historiske udvikling. For hver ton sten er der kun 0,07 gram sølv. Sølv findes dog ofte sammen med andre materialer som f.eks. kobber, nikkel, guld, bly og zink. Disse metaller udvindes i Mexico, Peru, Kina og Australien.


Sølv før og nu - metallets brug

Sølv fra alverdens produktion bruges til mange formål. Ca. 35% går til fremstilling af smykker og 5% går til mønter og medaljer.

Hippokrates, som var lægevidensskabens grundlægger, beskrev sølvs helende og sygdomsbekæmpende egenskaber. Fønikerne brugte beholdere af sølv til vand, vin og eddike for at forlænge væskernes holdbarhed.

Sømand lagde sølvmønter i tønder med vand og vin, og i begyndelsen af det 20. århundrede lagde nogle folk også en sølvmønt i flaskerne med mælk - alle sammen med det formål at forlænge holdbarheden.

Værdien og legering af sølv

I lighed med guld er sølv et formbart materiale. Dets smukke, hvide og blanke metal er populært til smykker. Dog er rent sølv, (999,9‰) for blødt til de fleste praktiske formål. 

Sølvet legeres derfor oftest med lidt kobber, og sølvets lødighed angives i stemplerne i promille, oftest 925  hvor rent sølv er 1000‰

Man betegner også ofte 925 sølv for Sterling sølv. Betegnelsen er en engelsk opfindelse men har ikke noget med Pund Sterling at gøre - det angiver blot at sølvets legering er 925/1000.

Sølv hos Jan Jørgensen

Hos Art of Jan Jørgensen bruger vi også 925 sølv fordi det er både formbart og et relativt blødt metal. Sølvet har også et naturligt blødt look, og det kan altid vedligeholdes med en almindelig pudseklud.

Sølv er godt til at tilbagekaste lys, og derfor har det en lys og skinnende farve. Med tiden vil sølv dog få en vis patina, dets blødhed gør at små markeringer ses i overfladen og det bliver lidt mørkere.

Mange holder af den hvide farve, som både sølv og hvidguld har, og derfor er sølv et godt økonomisk alternativ til guld. Begge materialer kan pudses op igen og kan også let ændres i størrelse - hvilket mange får brug for gennem livet - især med ringe.

   
   
   
   



 

GRATIS Levering & RETUR

Alle bestillinger bliver sendt forsikret, og med Post Danmarks registrerede pakker. Med pakken følger en forudbetalt returlabel så du altid kan retunere indenfor 14 dage. Vores normale leveringstid er 24-72 timer, direkte til døren. På specielle bestillinger er leverings-tiden 4-6 hverdage.

Gratis prøvesmykke

Som noget helt unikt tilbyder vi gratis prøvesmykker, som vi sender direkte til din dør. På den måde kan du mærke og prøve smykkerne inden du køber. Der medfølger samtidig en gratis fingermåler du frit kan beholde. Der er ingen bindinger eller gebyrer, og vi betaler endda returfragten.

Live Kundeservice

Vores professionelle kundeservice sidder altid klar til at hjælpe dig i vores åbningstid. Du er mere end velkommen til at kontakte os på mail eller telefon hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit køb. Vi bestræber os altid på at svare dig hurtigst muligt.