Sølv armbånd til mænd

Velkommen til vores univers af herre armbånd i sølv. Her har vi samlet alle vores herre sølv armbånd, så du kan finde inspiration til dit næste armbånd. Vi fremstiller selv sølvarmbåndene fra bunden af og kan derfor lave dem i flere forskellige størrelser.
Prisklasse:

Herre sølvarmbåndene er bæredygtige

Jan Jørgensen smykker er nok den mest bæredygtige smykke-virksomhed i Danmark. Derfor har vi prøvet at gøre det nemt for dig at se, hvor bæredygtige vores smykker egentligt er, ved at tilføje et symbol på hver enkelt smykke, som viser graden af bæredygtighed. Du kan se hvilken bæredygtighed symbolerne viser nedenfor. Eller du kan læse alt om hvordan vi arbejder med bæredygtighed her.

Care + 
Care+ er den mest bæredygtige, for her anvendes genanvendte ædelmetaller og labgrown diamanter, samt i enkelte tilfælde guld og sølv udvundet i Danmark. 



Care
Care er bæredygtig, for her anvendes genanvendte ædelmetaller og naturlige diamanter, samt i enkelte tilfælde genanvendte diamanter.



Neutral
Neutral er når der anvendes ædelmetaller, som vi ikke kan få certificeret som genanvendte. Nogle gange er smykkerne delvist bæredygtige, men vi kan ikke dokumentere dette.


 

Mere om bæredygtige herre armbånd i sølv

Jan Jørgensen smykker udfører udelukkende herresmykkerne i genanvendte ædelmetaller, og ofte også med de miljøvenlige labgrown diamanter. Vi udfører også selv alle smykkerne på vores eget guldsmedeværksted i Blokhus. Vi kan derfor garantere anvendelsen af det certificerede genanvendte guld og sølv, samt brugen af de miljøvenlige labgrown diamanter, og ofte også genanvendelsen af naturlige diamanter. Samlet anslår vi, at vi med vores bæredygtige tilgang til smykkefremstilling, reducerer CO2 udledningen med mere end 90%.

Diskret og eksklusivt herre armbånd i sølv

Et armbånd i sølv er efterhånden blevet en naturlig og uundværlig del af de fleste mænds garderobe. Det er en diskret og eksklusiv måde at udtrykke personlig stil på. Og så er det en fantastisk gaveidé. Også hvis det er dig selv du køber gave til.

Vores sølvarmbånd består alle af en kæde i enten sort faldskærmsline eller grå dyneema line med forskellige vedhæng på. Begge typer liner er helt ekstremt stærke, og holder til stort set alt, hvad du kan finde på at udsætte dem for. Måske lige på nær en saks… eller en vinkelsliber…

De forskellige vedhæng på vores armbånd er lavet i massivt sterlingsølv. Nogle af dem har vi oxyderet for at gøre sølvet mørkt. Andre har vi kombineret med metallerne ædelstål eller 24 karat rent guld i vores investeringsguldbarre. Kombinationen af forskellige farver og metaller skaber nogen rigtig gode kontraster, som er med til at fremhæve de forskellige materialer.

Det ses tydeligt på vores Absolut Danish armbånd i sølv, med 3 stk. 1 grams investeringsguldbarre. Guldbarrerne er sat i en kassette, eller ramme, af oxyderet sterlingsølv og monteret på enten den sorte faldskærmsline eller den grå dyneema line i valgfri længde.

Oxideringen på sølvet vil blive slidt og på patina, efterhånden som armbåndet bruges. Derved bliver det kun smukkere og mere personligt. På vores Absolut Danish armbånd med møtrikker kan man kombinere metallerne og størrelserne på møtrikkerne i en uendelighed.
 

Ægte sølv armbånd til mænd støbt i Blokhus

Vedhængene i sølv til vores armbånd bliver alle fremstillet fra bunden af på vores skønne værksted i Blokhus i Nordjylland. Vi støber dem på eget støberi efter vores egne originale støbeforme. Er du nysgerrig på hvordan det foregår? Så kig forbi os ved lejlighed, og få en rundvisning i butikken, støberiet og værkstedet.