Halskæde til mænd

Velkommen til vores univers af halskæder til mænd. Her viser vi vores sortiment af unikke og karakteristiske herre halskæder. Alle vores halskæder til mænd er udført ædle og holdbare materialer, som er velegnet til hverdagsbrug. Nogle af dem er også med betydelig wow-faktor. F.eks. vores halskæder med guldbarrer. Se dem i oversigten nedenfor.
Prisklasse:

Herre halssmykkerne er bæredygtige

Jan Jørgensen smykker er nok den mest bæredygtige smykke-virksomhed i Danmark. Derfor har vi prøvet at gøre det nemt for dig at se, hvor bæredygtige vores smykker egentligt er, ved at tilføje et symbol på hver enkelt smykke, som viser graden af bæredygtighed. Du kan se hvilken bæredygtighed symbolerne viser nedenfor. Eller du kan læse alt om hvordan vi arbejder med bæredygtighed her.

Care + 
Care+ er den mest bæredygtige, for her anvendes genanvendte ædelmetaller og labgrown diamanter, samt i enkelte tilfælde guld og sølv udvundet i Danmark. 



Care
Care er bæredygtig, for her anvendes genanvendte ædelmetaller og naturlige diamanter, samt i enkelte tilfælde genanvendte diamanter.



Neutral
Neutral er når der anvendes ædelmetaller, som vi ikke kan få certificeret som genanvendte. Nogle gange er smykkerne delvist bæredygtige, men vi kan ikke dokumentere dette.


 

Mere om bæredygtige herre-halssmykker

Jan Jørgensen smykker udfører udelukkende herresmykkerne i genanvendte ædelmetaller, og ofte også med de miljøvenlige labgrown diamanter. Vi udfører også selv alle smykkerne på vores eget guldsmedeværksted i Blokhus. Vi kan derfor garantere anvendelsen af det certificerede genanvendte guld og sølv, samt brugen af de miljøvenlige labgrown diamanter, og ofte også genanvendelsen af naturlige diamanter. Samlet anslår vi, at vi med vores bæredygtige tilgang til smykkefremstilling, reducerer CO2 udledningen med mere end 90%.


Maskuline halssmykker til mænd

Rigtig mange mænd vil egentlig gerne have et smykke. Det må bare ikke være for pyntet eller for feminint. Samtidig må det heller ikke være for stort eller kluntet. Det skal være råt og maskulint og kunne bruges hver dag, uden at skulle bekymre sig om at passe på det eller tage det af.

Med udgangspunkt i designfilosofien om at smykker er til for at blive brugt, har vi hos Jan Jørgensen designet en række halskæder til mænd med vedhæng, som netop er anvendelige og brugbare - hver dag, uanset hvilke aktiviteter du kaster dig ud i. Også i forhold til sport, svømning mm. Og netop fordi anvendelighed er essensen bag designet, har vi monteret alle vores vedhæng på 2 forskellige typer af kæder, som begge er uopslidelige, og som kan tåle vand, sved, sol mm. Faktisk er de syrefaste og kan holde alt, hvad du udsætter dem for.


Halskæder med vedhæng til mænd

Fælles for alle vores halssmykker til mænd er, at du selv har mulighed for at vælge hvilken af vores ekstremt holdbare kæder, du ønsker på dit vedhæng. Du kan vælge mellem den sorte faldskærmsline eller den grå dyneemaline.

Den sorte faldskærmsline er det sikre og klassiske valg. Sort passer til alt og går aldrig af mode. Faldskærmslinen er let struktureret i overfladen, og den er behagelig at bære om halsen.
Den grå dyneemaline er mere glat i strukturen og får mere patina, efterhånden som den bliver brugt. Den kan blive mere hvidlig at se til, og får et uformelt og personligt festival-look.


Halssmykker til mænd afprøvet og skabt nær naturen

Uanset hvilken halskæde til mænd du vælger, kan du være sikker på at den er blevet gennemtestet i forhold til holdbarhed. Vores chef-designer dyrker selv bl.a. kite-surfing og andet ekstremsport på vandet, og har i mere end 15 år båret vores Absolut Danish halskæde med en guldbarre som sin trofaste følgesvend. Halskæden har fået en smuk personlig patina og holder til alt hvad den bliver udsat for.

Alle vores halskæder til mænd bliver færdiggjort på vores
værksted i Blokhus i Nordjylland, hvor vores dygtige og kreative guldsmede lægger sidste hånd på hvert eneste smykke. Kom ind og se hvordan vi gør, næste gang du er i nærheden.